søndag den 6. juli 2008

Nu går turen snart til Mallorca. Bestilte rejsen for små tre dage siden og glæder os alle rigtig meget. Det er ved at være et par år siden, at vi sidst var udenlands (bortset fra en smuttur over grænsen). Vi skal rejse med Bravo Tours - det var den absolut sidste rejse til Mallorca, vi kunne finde til seks personer. Hotellet ligger i Alcudia bugten med lækker pool til voksne og børn og helt ned til stranden. Det var muligt at bestille rejsen med ½ pension, men efter sigende skulle restaurationerne ligge side om side på den gade hvor hotellet ligger, så vi besluttede at prøve noget nyt hver aften i stedet for at spise samme sted. Værelset er med aircondition og sandsynligvis med udsigt til pool og strand. Der er ca. 3 km. ind til centrum, og hvis det er for varmt til at gå, kan vi tage bussen længere nede ad gaden. Der skulle være fine muligheder for shopping. Vejret ligger lige nu omkring de 30 grader, hvilket passer fint til os, der behøver ikke at være varmere. Umiddelbart er den eneste lille bitte ulempe, at vi rejser om aftenen begge veje og kommer lidt sent derned, men mon ikke resten af turen opvejer det.
Det tog lang tid at finde en tur til Mallorca, og vi ledte blandt en del rejsesider, før vi fandt rejsen. Rejsen var en såkaldt afbudsrejse - vi har heldige at finde éen på afbudsrejser 24 - en hjemmeside som har samlet alle afbudsrejserne, således at man kan søge på Mallorca og så få besked om hvad der findes af afbudsrejser til Mallorca hos de forskellige rejsebureauer.